Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ.
Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos.
Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Invitatorium {Antiphona ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Veníte, * Exsultémus Dómino.
Ant. Veníte, * Exsultémus Dómino.
Jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Veníte, * Exsultémus Dómino.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Exsultémus Dómino.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Veníte, * Exsultémus Dómino.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Exsultémus Dómino.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Veníte, * Exsultémus Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exsultémus Dómino.
Ant. Veníte, * Exsultémus Dómino.
|
Invitatory {Antiphon from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. O come, * let us sing unto the Lord.
Ant. O come, * let us sing unto the Lord.
Bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. O come, * let us sing unto the Lord.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. let us sing unto the Lord.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. O come, * let us sing unto the Lord.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. let us sing unto the Lord.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. O come, * let us sing unto the Lord.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. let us sing unto the Lord.
Ant. O come, * let us sing unto the Lord.
|
Hymnus {ex Psalterio secundum tempora}
Somno reféctis ártubus,
Spreto cubíli, súrgimus:
Nobis, Pater, canéntibus
Adésse te depóscimus.
Te lingua primum cóncinat,
Te mentis ardor ámbiat:
Ut áctuum sequéntium
Tu, Sancte, sis exórdium.
Cedant tenébræ lúmini,
Et nox diúrno síderi,
Ut culpa, quam nox íntulit,
Lucis labáscat múnere.
Precámur iídem súpplices,
Noxas ut omnes ámputes,
Et ore te canéntium
Laudéris in perpetuum.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn {from the Psalter for the season of the Church year}
Our limbs refreshed with slumber now,
And sloth cast off, in prayer we bow;
And while we sing thy praises dear,
O Father, be thou present here.
To thee our earliest morning song,
To thee our hearts full powers belong;
And thou, O Holy One, prevent
Each following action and intent.
As shades at morning flee away,
And night before the star of day;
So each transgression of the night
Be purged by thee, celestial Light!
Cut off, we pray thee, each offense,
And every lust of thought and sense:
That by their lips who thee adore
Thou mayst be praised forevermore.
Grant this, O Father ever One
With Christ, thy sole-begotten Son,
And Holy Ghost, whom all adore,
Reigning and blest forevermore.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Dóminus defénsor.
Psalmus 26 [1]
26:1 Dóminus illuminátio mea, et salus mea, * quem timébo?
26:1 Dóminus protéctor vitæ meæ, * a quo trepidábo?
26:2 Dum apprópiant super me nocéntes, * ut edant carnes meas:
26:2 Qui tríbulant me inimíci mei, * ipsi infirmáti sunt, et cecidérunt.
26:3 Si consístant advérsum me castra, * non timébit cor meum.
26:3 Si exsúrgat advérsum me prǽlium, * in hoc ego sperábo.
26:4 Unam pétii a Dómino, hanc requíram, * ut inhábitem in domo Dómini ómnibus diébus vitæ meæ:
26:4 Ut vídeam voluptátem Dómini, * et vísitem templum ejus.
26:5 Quóniam abscóndit me in tabernáculo suo: * in die malórum protéxit me in abscóndito tabernáculi sui.
26:6 In petra exaltávit me: * et nunc exaltávit caput meum super inimícos meos.
26:6 Circuívi, et immolávi in tabernáculo ejus hóstiam vociferatiónis: * cantábo, et psalmum dicam Dómino.
26:7 Exáudi, Dómine, vocem meam, qua clamávi ad te: * miserére mei, et exáudi me.
26:8 Tibi dixit cor meum, exquisívit te fácies mea: * fáciem tuam, Dómine, requíram.
26:9 Ne avértas fáciem tuam a me: * ne declínes in ira a servo tuo.
26:9 Adjútor meus esto: * ne derelínquas me, neque despícias me, Deus, salutáris meus.
26:10 Quóniam pater meus, et mater mea dereliquérunt me: * Dóminus autem assúmpsit me.
26:11 Legem pone mihi, Dómine, in via tua: * et dírige me in sémitam rectam propter inimícos meos.
26:12 Ne tradíderis me in ánimas tribulántium me: * quóniam insurrexérunt in me testes iníqui, et mentíta est iníquitas sibi.
26:13 Credo vidére bona Dómini * in terra vivéntium.
26:14 Exspécta Dóminum, viríliter age: * et confortétur cor tuum, et sústine Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. The Lord is the defence.
Psalm 26 [1]
26:1 Herren er mit lys og min frelse, * hvem skal jeg da frygte?
26:1 Herren er værn for mit liv, * hvem skal jeg da være bange for?
26:2 Når de onde nærmer sig * for at fortære mig,
26:2 De, som er mine fjender og modstandere, * skal de snuble og falde.
26:3 Selv om en hær belejrer mig, * er mit hjerte uden frygt;
26:3 Selv om der føres krig imod mig, * er jeg dog tryg.
26:4 Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: * At bo i Herrens hus, så længe jeg lever,
26:4 Så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed * og søge svar fra ham i hans tempel.
26:5 Han gemmer mig i sin hytte * på ulykkens dag, han skjuler mig i sit telt
26:6 Og løfter mig op på klippen. * Nu knejser mit hoved over fjender,
26:6 Der omringer mig. I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre, * jeg vil synge og spille for Herren.
26:7 Hør mig, Herre, når jeg råber, * vær mig nådig og svar mig!
26:8 Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!« * Herre, jeg søger dit ansigt,
26:9 Skjul ikke dit ansigt for mig; * vis ikke din tjener bort i vrede,
26:9 Thi du er min hjælp. * Forkast mig ikke, svigt mig ikke, min frelses Gud!
26:10 Min far og mor har forladt mig, * men Herren tager mig til sig.
26:11 Vis mig din vej, Herre, * før mig ad den jævne sti til værn mod mine fjender.
26:12 Overgiv mig ikke i mine fjenders vold, * for falske vidner har rejst sig mod mig, de udspyr løgn.
26:13 Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed * i de levendes land.
26:14 Sæt dit håb til Herren, vær stærk, * fat mod, sæt dit håb til Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 27 [2]
27:1 Ad te, Dómine, clamábo, Deus meus, ne síleas a me: * nequándo táceas a me, et assimilábor descendéntibus in lacum.
27:2 Exáudi, Dómine, vocem deprecatiónis meæ dum oro ad te: * dum extóllo manus meas ad templum sanctum tuum.
27:3 Ne simul trahas me cum peccatóribus: * et cum operántibus iniquitátem ne perdas me.
27:3 Qui loquúntur pacem cum próximo suo, * mala autem in córdibus eórum.
27:4 Da illis secúndum ópera eórum, * et secúndum nequítiam adinventiónum ipsórum.
27:4 Secúndum ópera mánuum eórum tríbue illis: * redde retributiónem eórum ipsis.
27:5 Quóniam non intellexérunt ópera Dómini, et in ópera mánuum ejus * déstrues illos, et non ædificábis eos.
27:6 Benedíctus Dóminus: * quóniam exaudívit vocem deprecatiónis meæ.
27:7 Dóminus adjútor meus, et protéctor meus: * in ipso sperávit cor meum, et adjútus sum.
27:7 Et reflóruit caro mea: * et ex voluntáte mea confitébor ei.
27:8 Dóminus fortitúdo plebis suæ: * et protéctor salvatiónum Christi sui est.
27:9 Salvum fac pópulum tuum, Dómine, et bénedic hereditáti tuæ: * et rege eos, et extólle illos usque in ætérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus defénsor vitæ meæ.
|
Psalm 27 [2]
27:1 Til dig, Herre, råber jeg, min klippe, vær ikke døv for mig, * vær ikke tavs imod mig, så jeg bliver som de, der gik i graven.
27:2 Hør min tryglen, når jeg råber til dig om hjælp, * når jeg løfter mine hænder mod dit tempels Allerhelligste.
27:3 Riv mig ikke bort sammen med ugudelige, * med de forbrydere,
27:3 Der taler med hinanden som venner, * men har hjertet fuldt af ondskab.
27:4 Giv dem efter deres gerninger * og efter deres onde handlinger,
27:4 Gengæld dem deres hænders værk, * og giv dem løn som forskyldt,
27:5 For de giver ikke agt på Herrens gerninger og hans hænders værk. * Han skal rive dem ned og ikke bygge dem op!
27:6 Lovet være Herren, * for han har hørt min tryglen.
27:7 Herren, min styrke, mit skjold, * på ham stoler mit hjerte. Da jeg fik hjælp,
27:7 Jublede mit hjerte, * jeg takker ham med sang.
27:8 Herren er styrke for sit folk, * han er værn og redning for sin salvede.
27:9 Frels dit folk, og velsign din ejendom, * vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is the defence of my life.
|
Ant. Adoráte.
Psalmus 28 [3]
28:1 Afférte Dómino, fílii Dei: * afférte Dómino fílios aríetum.
28:2 Afférte Dómino glóriam et honórem, afférte Dómino glóriam nómini ejus: * adoráte Dóminum in átrio sancto ejus.
28:3 Vox Dómini super aquas, Deus majestátis intónuit: * Dóminus super aquas multas.
28:4 Vox Dómini in virtúte: * vox Dómini in magnificéntia.
28:5 Vox Dómini confringéntis cedros: * et confrínget Dóminus cedros Líbani:
28:6 Et commínuet eas tamquam vítulum Líbani: * et diléctus quemádmodum fílius unicórnium.
28:7 Vox Dómini intercidéntis flammam ignis: * vox Dómini concutiéntis desértum: et commovébit Dóminus desértum Cades.
28:9 Vox Dómini præparántis cervos, et revelábit condénsa: * et in templo ejus omnes dicent glóriam.
28:10 Dóminus dilúvium inhabitáre facit: * et sedébit Dóminus Rex in ætérnum.
28:11 Dóminus virtútem pópulo suo dabit: * Dóminus benedícet pópulo suo in pace.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Worship the Lord.
Psalm 28 [3]
28:1 Vis Herren, I gudssønner, * vis Herren ære og hæder!
28:2 Vis Herrens navn ære, * kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.
28:3 Herrens røst lyder over vandet, ærens Gud lader tordenen rulle. * Herren er over de vældige vande.
28:4 Herrens røst lyder med kraft, * Herrens røst lyder med vælde.
28:5 Herrens røst splintrer cedertræer, * Herren knuser Libanons cedre.
28:6 Han får Libanon til at springe som en kalv, * og Sirjon som vildoksens kalv.
28:7 Herrens røst spalter ilden i flammer, * Herrens røst får ørkenen til at skælve, Herren får Kadesh-ørkenen til at skælve.
28:9 Herrens røst får hinden til at føde og flår barken af skovens træer. * I hans tempel råber alle: Ære!
28:10 Herren har taget sæde over vandfloden, * Herren troner som konge i evighed.
28:11 Herren giver sit folk styrke, * Herren velsigner sit folk med fred.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 29 [4]
29:2 Exaltábo te, Dómine, quóniam suscepísti me: * nec delectásti inimícos meos super me.
29:3 Dómine, Deus meus, clamávi ad te, * et sanásti me.
29:4 Dómine, eduxísti ab inférno ánimam meam: * salvásti me a descendéntibus in lacum.
29:5 Psállite Dómino, sancti ejus: * et confitémini memóriæ sanctitátis ejus.
29:6 Quóniam ira in indignatióne ejus: * et vita in voluntáte ejus.
29:6 Ad vésperum demorábitur fletus: * et ad matutínum lætítia.
29:7 Ego autem dixi in abundántia mea: * Non movébor in ætérnum.
29:8 Dómine, in voluntáte tua, * præstitísti decóri meo virtútem.
29:8 Avertísti fáciem tuam a me, * et factus sum conturbátus.
29:9 Ad te, Dómine, clamábo: * et ad Deum meum deprecábor.
29:10 Quæ utílitas in sánguine meo, * dum descéndo in corruptiónem?
29:10 Numquid confitébitur tibi pulvis, * aut annuntiábit veritátem tuam?
29:11 Audívit Dóminus, et misértus est mei: * Dóminus factus est adjútor meus.
29:12 Convertísti planctum meum in gáudium mihi: * conscidísti saccum meum, et circumdedísti me lætítia:
29:13 Ut cantet tibi glória mea, et non compúngar: * Dómine, Deus meus, in ætérnum confitébor tibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adoráte Dóminum in aula sancta ejus.
|
Psalm 29 [4]
29:2 Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet; * du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
29:3 Herre min Gud, jeg råbte til dig om hjælp, * og du helbredte mig.
29:4 Herre, du løftede mig op fra dødsriget, * du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
29:5 Lovsyng Herren, I hans fromme, * tak hans hellige navn!
29:6 For hans vrede varer et øjeblik, * hans nåde hele livet;
29:6 Om aftenen slår gråden sig ned, * om morgenen er der jubel.
29:7 Jeg sagde i min tryghed: * Jeg skal aldrig vakle.
29:8 Herre, i din nåde * gjorde du mit bjerg til en fæstning;
29:8 Men du skjulte dit ansigt, * og jeg blev grebet af rædsel.
29:9 Til dig, Herre, råbte jeg, * jeg bad Herren om nåde:
29:10 Hvad vinder du ved mit blod, * når jeg går i graven?
29:10 Kan støvet takke dig * og fortælle om din trofasthed?
29:11 Hør mig, Herre, og vær mig nådig, * Herre, kom mig til hjælp!
29:12 Du forvandlede min klage til dans, * du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.
29:13 Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; * Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Worship the Lord in His holy courts.
|
Ant. In tua justítia.
Psalmus 30 [5]
30:2 In te, Dómine, sperávi, non confúndar in ætérnum: * in justítia tua líbera me.
30:3 Inclína ad me aurem tuam, * accélera ut éruas me.
30:3 Esto mihi in Deum protectórem, et in domum refúgii: * ut salvum me fácias.
30:4 Quóniam fortitúdo mea, et refúgium meum es tu: * et propter nomen tuum dedúces me, et enútries me.
30:5 Edúces me de láqueo hoc, quem abscondérunt mihi: * quóniam tu es protéctor meus.
30:6 In manus tuas comméndo spíritum meum: * redemísti me, Dómine, Deus veritátis.
30:7 Odísti observántes vanitátes, * supervácue.
30:7 Ego autem in Dómino sperávi: * exsultábo, et lætábor in misericórdia tua.
30:8 Quóniam respexísti humilitátem meam, * salvásti de necessitátibus ánimam meam.
30:9 Nec conclusísti me in mánibus inimíci: * statuísti in loco spatióso pedes meos.
30:10 Miserére mei, Dómine, quóniam tríbulor: * conturbátus est in ira óculus meus, ánima mea, et venter meus:
30:11 Quóniam defécit in dolóre vita mea: * et anni mei in gemítibus.
30:11 Infirmáta est in paupertáte virtus mea: * et ossa mea conturbáta sunt.
30:12 Super omnes inimícos meos factus sum oppróbrium et vicínis meis valde: * et timor notis meis.
30:12 Qui vidébant me, foras fugérunt a me: * oblivióni datus sum, tamquam mórtuus a corde.
30:13 Factus sum tamquam vas pérditum: * quóniam audívi vituperatiónem multórum commorántium in circúitu.
30:14 In eo dum convenírent simul advérsum me, * accípere ánimam meam consiliáti sunt.
30:15 Ego autem in te sperávi, Dómine: * dixi: Deus meus es tu: in mánibus tuis sortes meæ.
30:16 Éripe me de manu inimicórum meórum, * et a persequéntibus me.
30:17 Illústra fáciem tuam super servum tuum, salvum me fac in misericórdia tua: * Dómine, non confúndar, quóniam invocávi te.
30:18 Erubéscant ímpii, et deducántur in inférnum: * muta fiant lábia dolósa.
30:19 Quæ loquúntur advérsus justum iniquitátem: * in supérbia, et in abusióne.
30:20 Quam magna multitúdo dulcédinis tuæ, Dómine, * quam abscondísti timéntibus te.
30:20 Perfecísti eis, qui sperant in te, * in conspéctu filiórum hóminum.
30:21 Abscóndes eos in abscóndito faciéi tuæ * a conturbatióne hóminum.
30:21 Próteges eos in tabernáculo tuo * a contradictióne linguárum.
30:22 Benedíctus Dóminus: * quóniam mirificávit misericórdiam suam mihi in civitáte muníta.
30:23 Ego autem dixi in excéssu mentis meæ: * Projéctus sum a fácie oculórum tuórum.
30:23 Ídeo exaudísti vocem oratiónis meæ, * dum clamárem ad te.
30:24 Dilígite Dóminum omnes sancti ejus: * quóniam veritátem requíret Dóminus, et retríbuet abundánter faciéntibus supérbiam.
30:25 Viríliter ágite, et confortétur cor vestrum, * omnes, qui sperátis in Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Deliver me.
Psalm 30 [5]
30:2 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, * udfri mig i din retfærdighed!
30:3 Vend dit øre mod mig, * red mig i hast,
30:3 Vær min tilflugts klippe, den borg, * hvor jeg finder redning.
30:4 For du er min klippe og min borg, * led mig og før mig for dit navns skyld!
30:5 Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, * du er jo mit værn.
30:6 I dine hænder betror jeg min ånd, * du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
30:7 Jeg hader dem, * der dyrker falske guder,
30:7 Selv stoler jeg på Herren. * Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
30:8 Du så min nød * og tog dig af mig i mine trængsler.
30:9 Du overgav mig ikke i fjendens hånd, * men gav mig fodfæste i det åbne land.
30:10 Vær mig nådig, Herre, for jeg er i nød. * Mit øje er sløret af sorg, min sjæl og mit indre,
30:11 Mit liv svinder hen i klage, * mine år i suk.
30:11 Min kraft er nedbrudt i min nød, * min krop sygner hen.
30:12 Jeg bliver spottet af alle mine fjender, selv af mine naboer. * Mine venner er bange for mig,
30:12 De, der ser mig på gaden, flygter for mig. * Jeg er slettet af erindringen, som var jeg død,
30:13 Jeg er blevet som et kar, der kastes bort. * Jeg hører mange hviske, alle vegne er der rædsel,
30:14 De rotter sig sammen mod mig, * lægger planer om at tage mit liv.
30:15 Men jeg stoler på dig, Herre, * jeg siger: Du er min Gud. Mit livsløb er i din hånd,
30:16 Red mig fra mine fjender * og forfølgere!
30:17 Lad dit ansigt lyse over din tjener, frels mig i din trofasthed! * Herre, lad mig ikke blive til skamme, når jeg råber til dig.
30:18 Gør de ugudelige til skamme, lad dem gå klagende til dødsriget! * Lad de falske læber blive stumme,
30:19 Dem, der taler frækt mod den retfærdige * med hovmod og foragt.
30:20 Hvor stor er dog din godhed, * som du har gemt til dem, der frygter dig!
30:20 Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, * for alle menneskers øjne.
30:21 Du skjuler dem hos dig, * fjernt fra menneskers overgreb;
30:21 Du gemmer dem i din hytte, * fjernt fra anklagende tunger.
30:22 Lovet være Herren! * Han har vist sin underfulde troskab mod mig i den belejrede by.
30:23 Jeg sagde i min angst: * Jeg er fordrevet fra dine øjne.
30:23 Men du hørte min tryglen, * da jeg råbte til dig om hjælp.
30:24 Elsk Herren, alle hans fromme! * Herren beskytter de trofaste, men gengælder til overmål den hovmodige.
30:25 Vær stærke, fat mod, * alle I, som venter på Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 31 [6]
31:1 Beáti quorum remíssæ sunt iniquitátes: * et quorum tecta sunt peccáta.
31:2 Beátus vir, cui non imputávit Dóminus peccátum, * nec est in spíritu ejus dolus.
31:3 Quóniam tácui, inveteravérunt ossa mea, * dum clamárem tota die.
31:4 Quóniam die ac nocte graváta est super me manus tua: * convérsus sum in ærúmna mea, dum confígitur spina.
31:5 Delíctum meum cógnitum tibi feci: * et injustítiam meam non abscóndi.
31:5 Dixi: Confitébor advérsum me injustítiam meam Dómino: * et tu remisísti impietátem peccáti mei.
31:6 Pro hac orábit ad te omnis sanctus, * in témpore opportúno.
31:6 Verúmtamen in dilúvio aquárum multárum, * ad eum non approximábunt.
31:7 Tu es refúgium meum a tribulatióne, quæ circúmdedit me: * exsultátio mea, érue me a circumdántibus me.
31:8 Intelléctum tibi dabo, et ínstruam te in via hac, qua gradiéris: * firmábo super te óculos meos.
31:9 Nolíte fíeri sicut equus et mulus, * quibus non est intelléctus.
31:9 In camo et freno maxíllas eórum constrínge, * qui non appróximant ad te.
31:10 Multa flagélla peccatóris, * sperántem autem in Dómino misericórdia circúmdabit.
31:11 Lætámini in Dómino et exsultáte, justi, * et gloriámini, omnes recti corde.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In tua justítia líbera me, Dómine.
|
Psalm 31 [6]
31:1 Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, * og hvis synder er blevet skjult;
31:2 Lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, * og i hvis sind der ikke er svig.
31:3 Da jeg tav, sygnede min krop hen, * mens jeg stønnede dagen lang.
31:4 For dag og nat lå din hånd tungt på mig, * min livskraft svandt ind i sommerens hede.
31:5 Min synd bekendte jeg for dig, * og jeg skjulte ikke min skyld.
31:5 Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, * og du tilgav min syndeskyld.
31:6 Derfor beder alle fromme til dig, * når du er at finde.
31:6 Bruser de vældige vande frem, * skal de ikke nå dem.
31:7 Hos dig søger jeg skjul, du beskytter mig mod trængsel; * du lader jubel over min redning lyde omkring mig.
31:8 Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, * mit blik er rettet mod dig.
31:9 Vær ikke som heste og muldyr * uden forstand,
31:9 Deres kræfter tøjles med tømme og bidsel, * når de ikke vil komme hen til dig.
31:10 Mange plager rammer den ugudelige, * men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.
31:11 Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, * alle I oprigtige skal juble!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Deliver me in Thy righteousness.
|
Ant. Rectos décet.
Psalmus 32 [7]
32:1 Exsultáte, justi, in Dómino: * rectos decet collaudátio.
32:2 Confitémini Dómino in cíthara: * in psaltério decem chordárum psállite illi.
32:3 Cantáte ei cánticum novum: * bene psállite ei in vociferatióne.
32:4 Quia rectum est verbum Dómini, * et ómnia ópera ejus in fide.
32:5 Díligit misericórdiam et judícium: * misericórdia Dómini plena est terra.
32:6 Verbo Dómini cæli firmáti sunt: * et spíritu oris ejus omnis virtus eórum.
32:7 Cóngregans sicut in utre aquas maris: * ponens in thesáuris abýssos.
32:8 Tímeat Dóminum omnis terra: * ab eo autem commoveántur omnes inhabitántes orbem.
32:9 Quóniam ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
32:10 Dóminus díssipat consília géntium: * réprobat autem cogitatiónes populórum, et réprobat consília príncipum.
32:11 Consílium autem Dómini in ætérnum manet: * cogitatiónes cordis ejus in generatióne et generatiónem.
32:12 Beáta gens, cujus est Dóminus, Deus ejus: * pópulus, quem elégit in hereditátem sibi.
32:13 De cælo respéxit Dóminus: * vidit omnes fílios hóminum.
32:14 De præparáto habitáculo suo * respéxit super omnes, qui hábitant terram.
32:15 Qui finxit sigillátim corda eórum: * qui intéllegit ómnia ópera eórum.
32:16 Non salvátur rex per multam virtútem: * et gigas non salvábitur in multitúdine virtútis suæ.
32:17 Fallax equus ad salútem: * in abundántia autem virtútis suæ non salvábitur.
32:18 Ecce, óculi Dómini super metuéntes eum: * et in eis, qui sperant super misericórdia ejus:
32:19 Ut éruat a morte ánimas eórum: * et alat eos in fame.
32:20 Ánima nostra sústinet Dóminum: * quóniam adjútor et protéctor noster est.
32:21 Quia in eo lætábitur cor nostrum: * et in nómine sancto ejus sperávimus.
32:22 Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos: * quemádmodum sperávimus in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Praise is comely.
Psalm 32 [7]
32:1 Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, * lovsang er dejlig for de retskafne.
32:2 Pris Herren med citer, * spil for ham på tistrenget harpe.
32:3 Syng en ny sang for ham, * spil dejligt til jubelråb.
32:4 Herrens ord er sandt, * alt, hvad han gør, står fast.
32:5 Han elsker ret og retfærdighed, * Herrens godhed fylder jorden.
32:6 Ved Herrens ord blev himlen skabt, * hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
32:7 Han samler havets vand som i en lædersæk * og det store dyb i sine forrådskamre.
32:8 Hele jorden skal frygte Herren, * alle verdens beboere skælve for ham.
32:9 For han talte, og det skete, * han befalede, og det stod der.
32:10 Herren gør folkenes råd til intet, * han hindrer folkeslagenes planer.
32:11 Herrens råd står fast til evig tid, * hans planer varer i slægt efter slægt.
32:12 Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud, * det folk, han udvalgte sig til ejendom.
32:13 Herren ser ned fra himlen, * han ser alle mennesker.
32:14 Fra sin bolig * iagttager han alle dem, der bor på jorden.
32:15 Han har skabt alle hjerter * og giver agt på alle deres handlinger.
32:16 Ingen konge frelses ved sin store hær, * ingen helt reddes ved sin store kraft.
32:17 Hesten er en svigefuld hjælper, * trods sin store styrke redder den ingen.
32:18 Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham, * og som venter på hans godhed,
32:19 Så han redder dem fra døden * og holder dem i live under hungersnød.
32:20 Vi længes efter Herren, * han er vor hjælp og vort skjold.
32:21 Ham glæder vort hjerte sig over, * vi stoler på hans hellige navn.
32:22 Lad din godhed komme over os, Herre, * for vi venter på dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 33 [8]
33:2 Benedícam Dóminum in omni témpore: * semper laus ejus in ore meo.
33:3 In Dómino laudábitur ánima mea: * áudiant mansuéti, et læténtur.
33:4 Magnificáte Dóminum mecum: * et exaltémus nomen ejus in idípsum.
33:5 Exquisívi Dóminum, et exaudívit me: * et ex ómnibus tribulatiónibus meis erípuit me.
33:6 Accédite ad eum, et illuminámini: * et fácies vestræ non confundéntur.
33:7 Iste pauper clamávit, et Dóminus exaudívit eum: * et de ómnibus tribulatiónibus ejus salvávit eum.
33:8 Immíttet Ángelus Dómini in circúitu timéntium eum: * et erípiet eos.
33:9 Gustáte, et vidéte quóniam suávis est Dóminus: * beátus vir, qui sperat in eo.
33:10 Timéte Dóminum, omnes sancti ejus: * quóniam non est inópia timéntibus eum.
33:11 Dívites eguérunt et esuriérunt: * inquiréntes autem Dóminum non minuéntur omni bono.
33:12 Veníte, fílii, audíte me: * timórem Dómini docébo vos.
33:13 Quis est homo qui vult vitam: * díligit dies vidére bonos?
33:14 Próhibe linguam tuam a malo: * et lábia tua ne loquántur dolum.
33:15 Divérte a malo, et fac bonum: * inquíre pacem, et perséquere eam.
33:16 Óculi Dómini super justos: * et aures ejus in preces eórum.
33:17 Vultus autem Dómini super faciéntes mala: * ut perdat de terra memóriam eórum.
33:18 Clamavérunt justi, et Dóminus exaudívit eos: * et ex ómnibus tribulatiónibus eórum liberávit eos.
33:19 Juxta est Dóminus iis, qui tribuláto sunt corde: * et húmiles spíritu salvábit.
33:20 Multæ tribulatiónes justórum: * et de ómnibus his liberábit eos Dóminus.
33:21 Custódit Dóminus ómnia ossa eórum: * unum ex his non conterétur.
33:22 Mors peccatórum péssima: * et qui odérunt justum, delínquent.
33:23 Rédimet Dóminus ánimas servórum suórum: * et non delínquent omnes qui sperant in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Rectos décet collaudátio.
|
Psalm 33 [8]
33:2 Jeg vil prise Herren til alle tider, * min mund skal altid lovsynge ham.
33:3 Jeg fryder mig over Herren, * de ydmyge hører det med glæde.
33:4 Ophøj Herren sammen med mig, * sammen vil vi hylde hans navn!
33:5 Jeg søgte Herren, og han svarede mig, * han befriede mig for al min frygt.
33:6 De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, * deres ansigter skal ikke forgræmmes.
33:7 Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, * han frelste ham af alle hans trængsler.
33:8 Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, * og han udfrier dem.
33:9 Smag og se, at Herren er god; * lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.
33:10 Frygt Herren, I hans hellige, * for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
33:11 Løver kan lide nød og sulte, * men de, der søger Herren, mangler intet godt.
33:12 Kom og hør mig, børn, * jeg vil lære jer at frygte Herren.
33:13 Du, som er glad for livet * og elsker at se lykkelige dage,
33:14 Du skal vogte din tunge for ondskab * og dine læber for at tale svig;
33:15 Du skal holde dig fra det onde og gøre det gode, * søge freden og stræbe efter den.
33:16 Herrens øjne hviler på de retfærdige, * hans ører hører deres råb om hjælp.
33:17 Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, * han vil udslette deres navn på jorden.
33:18 Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, * og han befrier dem fra alle deres trængsler.
33:19 Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, * han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
33:20 Mange ulykker rammer den retfærdige, * dog redder Herren ham ud af dem alle.
33:21 Han beskytter alle hans knogler, * ingen af dem bliver knust.
33:22 Ulykke slår den ugudelige ihjel, * og den retfærdiges fjender straffes.
33:23 Herren udfrier sine tjenere, * de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Praise is comely for the upright.
|
Ant. Expúgna.
Psalmus 34 [9]
34:1 Júdica, Dómine, nocéntes me, * expúgna impugnántes me.
34:2 Apprehénde arma et scutum: * et exsúrge in adjutórium mihi.
34:3 Effúnde frámeam, et conclúde advérsus eos, qui persequúntur me: * dic ánimæ meæ: Salus tua ego sum.
34:4 Confundántur et revereántur, * quæréntes ánimam meam.
34:4 Avertántur retrórsum, et confundántur * cogitántes mihi mala.
34:5 Fiant tamquam pulvis ante fáciem venti: * et Ángelus Dómini coárctans eos.
34:6 Fiat via illórum ténebræ et lúbricum: * et Ángelus Dómini pérsequens eos.
34:7 Quóniam gratis abscondérunt mihi intéritum láquei sui: * supervácue exprobravérunt ánimam meam.
34:8 Véniat illi láqueus, quem ignórat: et cáptio, quam abscóndit, apprehéndat eum: * et in láqueum cadat in ipsum.
34:9 Ánima autem mea exsultábit in Dómino: * et delectábitur super salutári suo.
34:10 Ómnia ossa mea dicent: * Dómine, quis símilis tibi?
34:10 Erípiens ínopem de manu fortiórum ejus: * egénum et páuperem a diripiéntibus eum.
34:11 Surgéntes testes iníqui, * quæ ignorábam interrogábant me.
34:12 Retribuébant mihi mala pro bonis: * sterilitátem ánimæ meæ.
34:13 Ego autem cum mihi molésti essent, * induébar cilício.
34:13 Humiliábam in jejúnio ánimam meam: * et orátio mea in sinu meo convertétur.
34:14 Quasi próximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacébam: * quasi lugens et contristátus, sic humiliábar.
34:15 Et advérsum me lætáti sunt, et convenérunt: * congregáta sunt super me flagélla, et ignorávi.
34:16 Dissipáti sunt, nec compúncti, tentavérunt me, subsannavérunt me subsannatióne: * frenduérunt super me déntibus suis.
34:17 Dómine, quando respícies? * restítue ánimam meam a malignitáte eórum, a leónibus únicam meam.
34:18 Confitébor tibi in ecclésia magna, * in pópulo gravi laudábo te.
34:19 Non supergáudeant mihi qui adversántur mihi iníque: * qui odérunt me gratis et ánnuunt óculis.
34:20 Quóniam mihi quidem pacífice loquebántur: * et in iracúndia terræ loquéntes, dolos cogitábant.
34:21 Et dilatavérunt super me os suum: * dixérunt: Euge, euge, vidérunt óculi nostri.
34:22 Vidísti, Dómine, ne síleas: * Dómine, ne discédas a me.
34:23 Exsúrge et inténde judício meo: * Deus meus, et Dóminus meus in causam meam.
34:24 Júdica me secúndum justítiam tuam, Dómine, Deus meus, * et non supergáudeant mihi.
34:25 Non dicant in córdibus suis: Euge, euge, ánimæ nostræ: * nec dicant: Devorávimus eum.
34:26 Erubéscant et revereántur simul, * qui gratulántur malis meis.
34:26 Induántur confusióne et reveréntia * qui magna loquúntur super me.
34:27 Exsúltent et læténtur qui volunt justítiam meam: * et dicant semper: Magnificétur Dóminus qui volunt pacem servi ejus.
34:28 Et lingua mea meditábitur justítiam tuam, * tota die laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Fight against them.
Psalm 34 [9]
34:1 Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, * før krig mod dem, der fører krig mod mig.
34:2 Grib rundskjold og langskjold, * rejs dig og kom mig til hjælp!
34:3 Løft spyd og økse, gå imod mine forfølgere! * Sig til mig: Jeg er din redning.
34:4 De, som stræber mig efter livet, * skal blive til spot og spe;
34:4 De, som planlægger ulykke mod mig, * skal vige beskæmmede tilbage.
34:5 De skal blive som avner for vinden, * og Herrens engel skal støde dem ned.
34:6 Deres vej skal blive mørk og glat, * og Herrens engel skal forfølge dem.
34:7 For uden grund har de lagt et net ud for mig, * uden grund har de gravet en grav for mig.
34:8 Ødelæggelse skal ramme dem uventet, nettet, de lagde ud, skal fange dem, * og de skal selv falde i graven.
34:9 Min sjæl skal juble over Herren, * glæde sig over hans frelse.
34:10 Hele min krop vil sige: * Herre, hvem er som du?
34:10 Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, * den hjælpeløse og den fattige fra røveren.
34:11 Falske vidner står frem * og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
34:12 De gengælder godt med ondt, * de lurer på mit liv.
34:13 Da de var syge * klædte jeg mig i sæk
34:13 Og spægede mit legeme med faste. * Jeg bad med bøjet hoved,
34:14 Som var det min ven eller bror; og jeg gik omkring * som i sorg over min mor, sørgende og nedbøjet.
34:15 Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, * de samledes mod mig, selv fremmede, jeg ikke kender,
34:16 Råbte uden ophør. I gudløshed spottede de mig uophørligt, * de skar tænder imod mig.
34:17 Herre, hvor længe vil du se på det? * Red mit liv fra de brølende dyr, mit dyrebare liv fra løverne.
34:18 Jeg vil takke dig i den store forsamling, * lovprise dig i den mægtige folkeskare.
34:19 Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, * lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.
34:20 For de taler ikke som venner, * men pønser på svig mod de stille i landet.
34:21 De spærrer munden op imod mig * og siger: Ha, ha, vi har selv set det!
34:22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs, * Herre, hold dig ikke borte fra mig!
34:23 Vågn op, stå op, skaf mig ret! * Min Gud og min Herre, før min sag!
34:24 Skaf mig ret i din retfærdighed, Herre min Gud! * Lad dem ikke glæde sig over mig
34:25 Og tænke: Ha, det gik, som vi ønskede! * Lad dem ikke tænke: Vi opslugte ham!
34:26 De skal blive til spot og spe alle sammen, * de, der glæder sig over min ulykke;
34:26 Se skal klæde sig i skam og skændsel, * de, der hoverer over mig.
34:27 Men de, der vil min ret, skal juble og glæde sig; * de skal altid sige: Stor er Herren, som vil sin tjeners lykke.
34:28 Min tunge skal forkynde din retfærdighed * og lovprise dig dagen lang.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 35 [10]
35:2 Dixit injústus ut delínquat in semetípso: * non est timor Dei ante óculos ejus.
35:3 Quóniam dolóse egit in conspéctu ejus: * ut inveniátur iníquitas ejus ad ódium.
35:4 Verba oris ejus iníquitas, et dolus: * nóluit intellégere ut bene ágeret.
35:5 Iniquitátem meditátus est in cubíli suo: * ástitit omni viæ non bonæ, malítiam autem non odívit.
35:6 Dómine, in cælo misericórdia tua: * et véritas tua usque ad nubes.
35:7 Justítia tua sicut montes Dei: * judícia tua abýssus multa.
35:7 Hómines, et juménta salvábis, Dómine: * quemádmodum multiplicásti misericórdiam tuam, Deus.
35:8 Fílii autem hóminum, * in tégmine alárum tuárum sperábunt.
35:9 Inebriabúntur ab ubertáte domus tuæ: * et torrénte voluptátis tuæ potábis eos.
35:10 Quóniam apud te est fons vitæ: * et in lúmine tuo vidébimus lumen.
35:11 Præténde misericórdiam tuam sciéntibus te, * et justítiam tuam his, qui recto sunt corde.
35:12 Non véniat mihi pes supérbiæ: * et manus peccatóris non móveat me.
35:13 Ibi cecidérunt qui operántur iniquitátem: * expúlsi sunt, nec potuérunt stare.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Expúgna impugnántes me.
|
Psalm 35 [10]
35:2 Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, * gudsfrygt har han ikke for øje.
35:3 Den indsmigrer sig hos ham, * så man kan finde hans skyld og hade ham.
35:4 Ordene fra hans mund er ondskab og svig, * han er holdt op med at handle klogt og godt.
35:5 Han planlægger ondskab på sit leje, * han holder sig til en vej, der ikke er god, og forkaster ikke det onde.
35:6 Herre, din godhed når til himlen, * din trofasthed til skyerne.
35:7 Din retfærdighed er som Guds bjerge, * dine domme som det store dyb.
35:7 Herre, du frelser mennesker og dyr. * Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud!
35:8 Mennesker * søger tilflugt i dine vingers skygge.
35:9 De mætter sig ved overfloden i dit hus, * du lader dem drikke af din herlige bæk;
35:10 For hos dig er livets kilde, * i dit lys ser vi lyset.
35:11 Bevar din troskab mod dem, der kender dig, * og din retfærdighed mod de oprigtige!
35:12 Lad ikke de hovmodige træde på mig, * lad ikke de ugudelige jage mig bort!
35:13 Da skal forbryderne falde, * de stødes ned og kan ikke rejse sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Fight against them that fight against me.
|
Ant. Revéla.
Psalmus 36 [11]
36:1 Noli æmulári in malignántibus: * neque zeláveris faciéntes iniquitátem.
36:2 Quóniam tamquam fænum velóciter aréscent: * et quemádmodum ólera herbárum cito décident.
36:3 Spera in Dómino, et fac bonitátem: * et inhábita terram, et pascéris in divítiis ejus.
36:4 Delectáre in Dómino: * et dabit tibi petitiónes cordis tui.
36:5 Revéla Dómino viam tuam, et spera in eo: * et ipse fáciet.
36:6 Et edúcet quasi lumen justítiam tuam: et judícium tuum tamquam merídiem: * súbditus esto Dómino, et ora eum.
36:7 Noli æmulári in eo, qui prosperátur in via sua: * in hómine faciénte injustítias.
36:8 Désine ab ira, et derelínque furórem: * noli æmulári ut malignéris.
36:9 Quóniam qui malignántur, exterminabúntur: * sustinéntes autem Dóminum, ipsi hereditábunt terram.
36:10 Et adhuc pusíllum, et non erit peccátor: * et quǽres locum ejus et non invénies.
36:11 Mansuéti autem hereditábunt terram: * et delectabúntur in multitúdine pacis.
36:12 Observábit peccátor justum: * et stridébit super eum déntibus suis.
36:13 Dóminus autem irridébit eum: * quóniam próspicit quod véniet dies ejus.
36:14 Gládium evaginavérunt peccatóres: * intendérunt arcum suum,
36:14 Ut deíciant páuperem et ínopem: * ut trucídent rectos corde.
36:15 Gládius eórum intret in corda ipsórum: * et arcus eórum confringátur.
36:16 Mélius est módicum justo, * super divítias peccatórum multas.
36:17 Quóniam brácchia peccatórum conteréntur: * confírmat autem justos Dóminus.
36:18 Novit Dóminus dies immaculatórum: * et heréditas eórum in ætérnum erit.
36:19 Non confundéntur in témpore malo, et in diébus famis saturabúntur: * quia peccatóres períbunt.
36:20 Inimíci vero Dómini mox ut honorificáti fúerint et exaltáti: * deficiéntes, quemádmodum fumus defícient.
36:21 Mutuábitur peccátor, et non solvet: * justus autem miserétur et tríbuet.
36:22 Quia benedicéntes ei hereditábunt terram: * maledicéntes autem ei disperíbunt.
36:23 Apud Dóminum gressus hóminis dirigéntur: * et viam ejus volet.
36:24 Cum cecíderit non collidétur: * quia Dóminus suppónit manum suam.
36:25 Júnior fui, étenim sénui: * et non vidi justum derelíctum, nec semen ejus quǽrens panem.
36:26 Tota die miserétur et cómmodat: * et semen illíus in benedictióne erit.
36:27 Declína a malo, et fac bonum: * et inhábita in sǽculum sǽculi.
36:28 Quia Dóminus amat judícium, et non derelínquet sanctos suos: * in ætérnum conservabúntur.
36:28 Injústi puniéntur: * et semen impiórum períbit.
36:29 Justi autem hereditábunt terram: * et inhabitábunt in sǽculum sǽculi super eam.
36:30 Os justi meditábitur sapiéntiam, * et lingua ejus loquétur judícium.
36:31 Lex Dei ejus in corde ipsíus, * et non supplantabúntur gressus ejus.
36:32 Consíderat peccátor justum: * et quǽrit mortificáre eum.
36:33 Dóminus autem non derelínquet eum in mánibus ejus: * nec damnábit eum, cum judicábitur illi.
36:34 Exspécta Dóminum, et custódi viam ejus: et exaltábit te ut hereditáte cápias terram: * cum períerint peccatóres vidébis.
36:35 Vidi ímpium superexaltátum, * et elevátum sicut cedros Líbani.
36:36 Et transívi, et ecce non erat: * et quæsívi eum, et non est invéntus locus ejus.
36:37 Custódi innocéntiam, et vide æquitátem: * quóniam sunt relíquiæ hómini pacífico.
36:38 Injústi autem disperíbunt simul: * relíquiæ impiórum interíbunt.
36:39 Salus autem justórum a Dómino: * et protéctor eórum in témpore tribulatiónis.
36:40 Et adjuvábit eos Dóminus et liberábit eos: * et éruet eos a peccatóribus, et salvábit eos: quia speravérunt in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Show.
Psalm 36 [11]
36:1 Far ikke op over forbryderne, * vær ikke misundelig på dem, der øver uret,
36:2 For de visner hurtigt som græsset * og tørrer ud som de grønne vækster.
36:3 Stol på Herren, og gør det gode, * så kan du bo trygt i landet.
36:4 Find din glæde i Herren, * så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
36:5 Overgiv din vej til Herren, stol på ham, * så griber han ind;
36:6 Han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. * Vær stille over for Herren, vent på ham;
36:7 Far ikke op over den, der har lykken med sig * og får sine planer gennemført.
36:8 Bliv ikke vred, lad din harme fare, * far ikke op, det bringer kun ulykke;
36:9 For forbryderne bliver udryddet * men de, der håber på Herren, får landet i arv og eje.
36:10 Kun et øjeblik, så er det ude med den uretfærdige, * ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere.
36:11 Men de sagtmodige skal få landet i arv og eje * og glæde sig over stor lykke.
36:12 Den uretfærdige spinder rænker mod den retfærdige * og skærer tænder imod ham.
36:13 Herren ler ad ham, * for han ser, at hans time er kommet.
36:14 De uretfærdige drager sværdet * og spænder buen
36:14 For at fælde hjælpeløse og fattige * og slagte dem, der lever retskaffent.
36:15 Men deres sværd rammer dem selv i hjertet, * og deres buer brækkes.
36:16 Hellere den smule, en retfærdig ejer, * end de mange uretfærdiges rigdom;
36:17 For de uretfærdiges magt bliver brudt, * men Herren støtter de retfærdige.
36:18 Herren kender de retsindiges levedage, * deres ejendom består til evig tid.
36:19 De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer, selv når der er hungersnød, bliver de mætte. * Men de uretfærdige går til grunde,
36:20 Og Herrens fjender forgår * som engenes pragt, de forgår i røg.
36:21 Den uretfærdige låner, men betaler ikke tilbage, * den retfærdige er barmhjertig og gavmild.
36:22 For de, der velsignes, får landet i arv og eje, * men de, der forbandes, bliver udryddet.
36:23 Det er Herren, der styrer en mands gang, * han styrker ham og glæder sig over hans færd.
36:24 Når han snubler, falder han ikke omkuld, * for Herren støtter ham.
36:25 Jeg har været ung og er nu gammel, * men jeg har aldrig set en retfærdig forladt eller hans børn tigge om brød.
36:26 Dagen lang låner han gavmildt ud, * og hans børn er til velsignelse.
36:27 Hold dig fra det onde, og gør det gode, * så bliver du altid boende,
36:28 For Herren elsker ret, og han svigter ikke sine trofaste. * De bliver altid beskyttet,
36:28 Men de onde udslettes for evigt, * de uretfærdiges børn udryddes.
36:29 De retfærdige skal få landet i arv og eje * og bo i det til evig tid.
36:30 Den retfærdiges mund forkynder visdom, * hans tunge siger, hvad der er ret.
36:31 Han har sin Guds lov i hjertet, * hans skridt vakler ikke.
36:32 Den uretfærdige lurer på den retfærdige * og stræber efter at slå ham ihjel.
36:33 Men Herren giver ham ikke i den uretfærdiges magt; * han dømmer ham ikke skyldig, når han stilles for retten.
36:34 Sæt dit håb til Herren, og følg hans vej, så indsætter han dig som arving til landet, * og du får at se, at de uretfærdige udryddes.
36:35 Jeg har set en uretfærdig voldsmand, * der knejste som Libanons cedre;
36:36 Så gik jeg forbi, men han var der ikke mere, * jeg søgte ham, men han var ikke at finde.
36:37 Læg mærke til den retsindige, se på den retskafne, * for hans fremtid er lykke.
36:38 Men alle syndere tilintetgøres, * uretfærdige har ingen fremtid.
36:39 Retfærdiges frelse kommer fra Herren, * han er deres værn, når nøden kommer.
36:40 Så hjælper Herren dem og udfrier dem, * han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, for de søger tilflugt hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 37 [12]
37:2 Dómine, ne in furóre tuo árguas me, * neque in ira tua corrípias me.
37:3 Quóniam sagíttæ tuæ infíxæ sunt mihi: * et confirmásti super me manum tuam.
37:4 Non est sánitas in carne mea a fácie iræ tuæ: * non est pax óssibus meis a fácie peccatórum meórum.
37:5 Quóniam iniquitátes meæ supergréssæ sunt caput meum: * et sicut onus grave gravátæ sunt super me.
37:6 Putruérunt et corrúptæ sunt cicatríces meæ, * a fácie insipiéntiæ meæ.
37:7 Miser factus sum, et curvátus sum usque in finem: * tota die contristátus ingrediébar.
37:8 Quóniam lumbi mei impléti sunt illusiónibus: * et non est sánitas in carne mea.
37:9 Afflíctus sum, et humiliátus sum nimis: * rugiébam a gémitu cordis mei.
37:10 Dómine, ante te omne desidérium meum: * et gémitus meus a te non est abscónditus.
37:11 Cor meum conturbátum est, derelíquit me virtus mea: * et lumen oculórum meórum, et ipsum non est mecum.
37:12 Amíci mei, et próximi mei * advérsum me appropinquavérunt, et stetérunt.
37:12 Et qui juxta me erant, de longe stetérunt: * et vim faciébant qui quærébant ánimam meam.
37:13 Et qui inquirébant mala mihi, locúti sunt vanitátes: * et dolos tota die meditabántur.
37:14 Ego autem tamquam surdus non audiébam: * et sicut mutus non apériens os suum.
37:15 Et factus sum sicut homo non áudiens: * et non habens in ore suo redargutiónes.
37:16 Quóniam in te, Dómine, sperávi: * tu exáudies me, Dómine, Deus meus.
37:17 Quia dixi: Nequándo supergáudeant mihi inimíci mei: * et dum commovéntur pedes mei, super me magna locúti sunt.
37:18 Quóniam ego in flagélla parátus sum: * et dolor meus in conspéctu meo semper.
37:19 Quóniam iniquitátem meam annuntiábo: * et cogitábo pro peccáto meo.
37:20 Inimíci autem mei vivunt, et confirmáti sunt super me: * et multiplicáti sunt qui odérunt me iníque.
37:21 Qui retríbuunt mala pro bonis, detrahébant mihi: * quóniam sequébar bonitátem.
37:22 Ne derelínquas me, Dómine, Deus meus: * ne discésseris a me.
37:23 Inténde in adjutórium meum, * Dómine, Deus, salútis meæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Revéla Dómino viam tuam.
|
Psalm 37 [12]
37:2 Herre, straf mig ikke i din vrede, * tugt mig ikke i din harme!
37:3 Dine pile sidder dybt i mig, * din hånd hviler tungt på mig.
37:4 Der er intet uskadt på min krop på grund af din vrede; * ingen af mine knogler er hele på grund af min synd.
37:5 Min skyld vokser mig over hovedet, * den er en byrde, der er for tung for mig.
37:6 Mine sår stinker og væsker * på grund af min dårskab.
37:7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, * hele dagen går jeg sørgende omkring.
37:8 Det brænder i mine lænder, * og der er intet uskadt på min krop.
37:9 Jeg er lammet og fuldstændig knust, * jeg skriger i mit hjertes uro.
37:10 Herre, du kender alle mine ønsker, * og mine suk er ikke skjult for dig.
37:11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, * selv mine øjne har mistet deres glans.
37:12 Mine venner og frænder * holder sig borte fra min lidelse,
37:12 Mine nærmeste holder sig langt borte; * men de, der vil mig til livs, lægger fælder,
37:13 De, der søger min ulykke, planlægger ondskab, * dagen lang tænker de på svig.
37:14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, * som en stum, der ikke kan åbne munden;
37:15 Jeg er blevet som en, der ikke hører, * og som ikke tager til genmæle.
37:16 Dig, Herre, venter jeg på, * du skal svare, Herre min Gud.
37:17 Jeg siger: Lad dem ikke glæde sig over mig! * De hoverer, når min fod vakler.
37:18 For jeg kan let snuble, * og min smerte har jeg altid for øje;
37:19 Jeg vil bekende min skyld, * jeg er foruroliget over min synd.
37:20 Mange er mine fjender uden grund, * talrige hader mig med urette;
37:21 De, der gengælder godt med ondt, anklager mig, * fordi jeg stræber efter det gode.
37:22 Svigt mig ikke, Herre, * hold dig ikke borte fra mig, min Gud!
37:23 Skynd dig til hjælp, * Herre, min frelser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Show thy way unto the Lord.
|
℣. Dómine in cælo misericórdia tua.
℟. Et véritas tua usque ad nubes.
|
℣. Thy mercy, O Lord, is in the heavens.
℟. And thy faithfulness reacheth unto the clouds.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De libro Génesis
Gen 7:1-4
1 Dixítque Dóminus ad eum: Ingrédere tu et omnis domus tua in arcam: te enim vidi justum coram me in generatióne hac.
2 Ex ómnibus animántibus mundis tolle septéna et septéna, másculum et féminam: de animántibus vero immúndis duo et duo, másculum et féminam.
3 Sed et de volatílibus cæli septéna et septéna, másculum et féminam: ut salvétur semen super fáciem univérsæ terræ.
4 Adhuc enim, et post dies septem ego pluam super terram quadragínta diébus et quadragínta nóctibus: et delébo omnem substántiam, quam feci, de superfície terræ.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. In artículo diéi illíus ingréssus est Noë in arcam et fílii ejus,
* Uxor illíus et uxóres filiórum ejus.
℣. Deléta sunt univérsa de terra, remánsit autem solus Noë, et qui cum eo erant in arca.
℟. Uxor illíus et uxóres filiórum ejus.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Lesson from the book of Genesis
Gen 7:1-4
1 And the Lord said to him: Go in thou and all thy house into the ark: for thee I have seen just before me in this generation.
2 Of all clean beasts take seven and seven, the male and female.
3 But of the beasts that are unclean two and two, the male and female. Of the fowls also of the air seven and seven, the male and the female: that seed may be saved upon the face of the whole earth.
4 For yet a while, and after seven days, I will rain upon the earth forty days and forty nights; and I will destroy every substance that I have made, from the face of the earth.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. In the self-same day entered Noah into the ark, and his sons,
* And his wife and the wives of his sons.
℣. Every living substance was destroyed from the earth, and Noah only remained alive, and they that were with him in the ark.
℟. And his wife, and the wives of his sons.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
Gen 7:5; 7:10-12
5 Fecit ergo Noë ómnia quæ mandáverat ei Dóminus.
10 Cumque transíssent septem dies, aquæ dilúvii inundavérunt super terram.
11 Anno sexcentésimo vitæ Noë, mense secúndo, séptimo décimo die mensis, rupti sunt omnes fontes abýssi magnæ, et cataráctæ cæli apértæ sunt:
12 Et facta est plúvia super terram quadragínta diébus et quadragínta nóctibus.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Recordátus Dóminus Noë, addúxit spíritum super terram, et imminútæ sunt aquæ:
* Et prohíbitæ sunt plúviæ de cælis.
℣. Reversǽque sunt aquæ de terra eúntes et redeúntes, et cœpérunt mínui post centum quinquagínta dies.
℟. Et prohíbitæ sunt plúviæ de cælis.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
Gen 7:5; 7:10-12
5 And Noe did all things which the Lord had commanded him.
10 And after seven days were passed, the waters of the flood overflowed the earth.
11 In the six hundreth year of the life of Noe in the second month, in the seventeenth day of the month, all the fountains of the great deep were broken up, and the flood gates of heaven were open:
12 And the rain fell upon the earth forty days and forty nights.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. The Lord remembered Noah, and made a wind to pass over the earth, and the waters assuaged,
* And the rain from heaven was restrained.
℣. And the waters returned from off the earth continually, and after the end of the hundred and fifty days the waters were abated.
℟. And the rain from heaven was restrained.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
Gen 7:13-14; 7:17
13 In artículo diéi illíus ingréssus est Noë, et Sem, et Cham, et Japheth fílii ejus; uxor illíus, et tres uxóres filiórum ejus cum eis in arcam:
14 Ipsi et omne ánimal secúndum genus suum, universáque juménta in génere suo, et omne quod movétur super terram in génere suo, cunctúmque volátile secúndum genus suum.
17 Factúmque est dilúvium quadragínta diébus super terram: et multiplicátæ sunt aquæ, et elevavérunt arcam in sublíme a terra.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Quadragínta dies et noctes apérti sunt cæli, et ex omni carne habénte spíritum vitæ ingréssa sunt in arcam:
* Et clausit a foris óstium Dóminus.
℣. In artículo diéi illíus ingréssus est Noë in arcam et fílii ejus, et uxor illíus et uxóres filiórum ejus.
℟. Et clausit a foris óstium Dóminus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Et clausit a foris óstium Dóminus.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
Gen 7:13-14; 7:17
13 In the selfsame day Noe, and Sem, and Cham, and Japheth his sons: his wife, and the three wives of his sons with them, went into the ark:
14 They and every beast according to its kind, and all the cattle in their kind, and every thing that moveth upon the earth according to its kind, and every fowl according to its kind.
17 And the flood was forty days upon the earth, and the waters increased, and lifted up the ark on high from earth.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Forty days and forty nights were the heavens opened; and there went into the ark two and two of all flesh wherein is the breath of life.
* And the Lord shut them in.
℣. In the self-same day entered Noah into the ark, and his sons, and his wife, and the wives of his sons.
℟. And the Lord shut them in.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. And the Lord shut them in.
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui cónspicis, quia ex nulla nostra actióne confídimus: concéde propítius; ut, contra advérsa ómnia Doctóris géntium protectióne muniámur.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who seest that we put not our trust in anything that we do, mercifully grant that through the protection of the Teacher of the Gentiles we may be defended against all adversity.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|